Fem fejl i gæstebriefingen og hvordan du undgår dem

Den hyppigste fejl, jeg ser i øvelserne, er at briefingen presses ind i de sidste minutter før optagelsen. Gæsten er så allerede nervøs, ser på uret og tager kun halvdelen af informationen til sig. Når du som deltager øver rollen, bør du lære at tænke baglæns fra optagetidspunktet og afsætte tid til at modtage gæsten, forklare rammerne og lade vedkommende spørge.

I vores fiktive studiescenarier lader vi derfor briefingen starte i et roligt rum uden for selve studiet. Gæsten får lov til at sætte sig, få et glas vand og høre, hvad der skal ske. Først bagefter går I ind i lokalet med lys og kameraer. Rækkefølgen betyder mere, end man tror.

• Planlæg briefingen som et fast punkt i tidsplanen
• Brug et roligt rum uden for studiet
• Afsæt tid til gæstens spørgsmål

Når du er grundig, er det fristende at fortælle alt: kameraplaceringer, talkback, rundown, lysets varme og pauser. Resultatet er en gæst, der nikker venligt og ikke husker noget. En god briefing rummer få, klare beskeder, og resten kan du gemme til, gæsten spørger.

Jeg anbefaler at begrænse dig til det, gæsten faktisk har brug for: hvor vedkommende sidder, hvor der kigges hen, hvor længe samtalen varer, og hvad der sker, hvis man kommer til at fortabe sig. Øv det i to minutter og sig det højt. Kan du ikke sige det kort, har du endnu ikke forstået det godt nok selv.

• Hold dig til fire eller fem centrale beskeder
• Sig det højt, før du siger det til gæsten

Mange kursister springer rammerne over, fordi de virker indlysende for dem selv. Men en gæst, der aldrig har været i et studie, ved ikke, at kameraerne kører, før nogen siger det, eller at man ikke skal se ind i et bestemt kamera. Uklare rammer skaber usikkerhed, og usikkerhed ses på skærmen.

Forklar derfor, hvordan optagelsen forløber, om der kan optages igen ved fejl, og hvem der giver tegn undervejs. I vores øvelser skriver deltagerne en kort rammebeskrivelse til en fiktiv gæst og læser den op for en medkursist. Den, der lytter, afslører straks, hvor forklaringen er tynd eller for lang.

• Fortæl, hvordan optagelsen starter og slutter
• Forklar, hvem der giver tegn i studiet
• Sig hvad der sker, hvis noget skal gentages

En briefing er ikke en envejsmonolog. Gæsten kommer ofte med bekymringer, som ikke står i nogen manual: hvad hvis jeg glemmer mit ord, hvad hvis jeg får hikke, må jeg tage en pause. Hvis du taler hen over dem, vokser de bare og følger med ind i studiet.

Stil i stedet et åbent spørgsmål, som hvad vil være rart at vide, før vi går ind. Lyt færdigt, og svar roligt og ærligt. Du behøver ikke have svar på alt, men du kan sige, hvem der har det. I øvelserne spiller en medkursist gæsten og får til opgave at være en smule urolig, så du kan prøve at møde det med ro.

• Stil et åbent spørgsmål, før du forklarer
• Lyt færdigt, før du svarer

Selv en god briefing kan blive overhalet af ventetid. Hvis gæsten sidder alene i tyve minutter, før optagelsen starter, er roen væk igen. Mange glemmer, at modtagelsen ikke slutter, når briefingen er sagt, men først når optagelsen går i gang.

Aftal derfor, hvem der kigger forbi, og hvem der følger gæsten ind i studiet. Et kort ord lige før lyset tændes, for eksempel hvor man kigger hen, og at man bare begynder, når der gives tegn, er ofte nok. Til sidst i vores prøveforløb evaluerer I, om gæsten virkede tryg, og hvad der kunne gøres bedre næste gang.

• Udpeg én person, der er hos gæsten til sidst
• Giv et kort tegn lige før optagelsen