Rundownen får nye øvelsesark: sådan arbejder vi med tid og overgange

I efteråret har vi omarbejdet den måde, du møder rundowns på i kurset Programopbygning og rundown. Tidligere fik du ét samlet eksempel og skulle selv finde ud af, hvor du begyndte. Nu er øvelsen delt i mindre dele, så du først arbejder med et enkelt indslag, derefter med to, og til sidst med et helt program med åbning, indslag, overgange og afslutning.

Alle øvelserne tager udgangspunkt i konkrete studiesituationer, vi har samlet til undervisningen, og du behøver ikke kende noget bestemt format i forvejen. Det eneste, du skal medbringe, er lyst til at regne på tid og skrive tydeligt.

Ændringen kommer af, at flere deltagere i foråret sagde, at de havde svært ved at se forskel på, hvad der var selve indslaget, og hvad der var tiden mellem to indslag. Den forskel er nu det første, du øver.

• Øvelsen deles i tre trin: ét indslag, to indslag, helt program
• Alle scenarier er fiktive og bygget til undervisningen
• Ingen forudsætninger ud over nysgerrighed og en blyant

En rundown er kun nyttig, hvis tallene i den kan bruges af nogen, der står i studiet med et ur i hånden. Derfor øver du to slags tid: varighed og klokkeslæt. Varigheden fortæller, hvor længe et indslag skal løbe. Klokkeslættet fortæller, hvornår det skal begynde, hvis alt går efter planen.

Mange begyndere skriver kun varigheder og opdager først til sidst, at programmet løber tre minutter over. I de nye øvelsesark lægger du varighederne sammen undervejs og sammenligner med den samlede sendetid. Hvis tallene ikke går op, skal du selv finde ud af hvorfor, og rette.

Du lærer også at holde en lille buffer tilbage. Et program, der er planlagt helt til sidste sekund, har ingen plads til en gæst, der svarer lidt længere end aftalt.

• Skriv både varighed og forventet starttidspunkt
• Læg tider sammen løbende, ikke først til sidst
• Hold en lille buffer i slutningen af programmet

Det mest overraskende for deltagerne er ofte, hvor meget en overgang fylder. Mellem to indslag skal værten vende sig, kameraet skifte udsnit, og et nyt emne introduceres. Hvis ingen har skrevet det ned, bliver det til tøven foran kameraet.

I øvelserne skriver du derfor en kort linje for hver overgang: hvad værten siger, hvilket kamera der er i billedet, og hvor lang tid det må tage. Det er ikke fine manuskripter, bare korte noter, som resten af holdet kan læse hurtigt.

Når du har lavet en rundown med tydelige overgange, bliver det let at få øje på de steder, hvor to indslag er sat sammen uden logik. Det er ofte her, du ændrer rækkefølgen.

• Én linje pr. overgang: tekst, kamera og tid
• Brug overgangen til at opdage en dårlig rækkefølge

Et af de nye scenarier handler om et lille, fiktivt aftenprogram på tyve minutter med en åbning, to samtaler og en afslutning. Dit første udkast løber i øvelsen typisk to minutter for langt, fordi den anden samtale er sat til ni minutter, mens der kun er plads til syv.

Du får ingen færdig facitliste, men en række spørgsmål at stille til dit eget udkast. Hvad kan kortes uden at ødelægge indholdet? Er åbningen længere end nødvendigt? Er afslutningen så knap, at værten må skynde sig?

Når du har rettet, sammenligner du med en kommenteret udgave, hvor instruktøren peger på, hvad der virker, og hvad der stadig er stramt. Formålet er, at du ser forskellen på en rundown, der ser ordentlig ud, og en, der holder.

Sæt dig med et ur eller en stopurapp og læs dine tider højt, som om du var på gulvet. Det lyder banalt, men du opdager hurtigt, hvilke overgange der føles for korte. Gør det gerne to gange, med en pause imellem.

Skriv med blyant, så du kan rette uden at starte forfra. En rundown ændrer sig altid under arbejdet, og du skal vænne dig til, at første udkast ikke er det sidste.

Hvis du har mulighed for det, så lad en anden læse din rundown uden forklaring. Kan vedkommende følge den, er den tydelig nok. Kan hun ikke, ved du, hvor du skal uddybe.

• Læs tiderne højt med stopur
• Skriv med blyant og regn med flere udkast
• Lad en anden læse rundownen uden forklaring

Rundown-modulet er ét af kursets seks emner og hænger tæt sammen med de andre. Det, du lærer om tid og overgange, får du brug for igen, når du øver kameraskift, gulvkommunikation og et samlet prøveforløb.

Du kan tage modulet i den rækkefølge, der passer dig, men mange vælger at begynde her, fordi en rundown giver et fælles billede af, hvad programmet består af. Derefter bliver det lettere at forstå, hvorfor værten, kameraerne og kontrolrummet skal tale sammen.